Hvorfor bliver der kæmpet om 6 GHz-frekvensbåndet?

Der er blæst til kamp om 6 GHz-frekvensbåndet. Radiofrekvenser er nemlig en mangelvare, specielt de mest eftertragtede frekvensbånd, som i dag bruges i trådløs kommunikation med eksempelvis 5G eller wifi. Internetudbyderne vil have 6 GHz-frekvensbåndet dedikeret til 5G og dets udbredelse i Danmark, mens Tech-giganter så som Apple og Google mener, at 6 GHz skal være forbeholdt Wi-fi-brug.
Vi kommer i fremtiden til at få endnu mere brug for wi-fi
Selvom det måske ikke er alt for mange år siden, er det svært helt at huske en hverdag, hvor internettet ikke var en integreret del af den. Udviklingen inden for nærmest al teknologi har rykket sig mere de seneste 20 år, end den har gjort det i løbet af det 20. århundrede. Forestil dig, hvordan verden vil se ud i løbet af de næste 10, 20 eller 100 år.
Internettet blev i løbet af 90’erne kaldt for en døgnflue, mens Bill Gates kaldte det for den næste store ting. Vi vil ikke afgøre debatten her, men 25 år efter kan vi konstatere, at døgnfluens levedøgn langt fra er overstået. Og fremtiden får endnu mere brug for det trådløse wi-fi.
Allerede nu er der fuldt tryk på de to frekvensbånd, der har skullet håndtere et stigende dataforbrug fra devices rundt omkring i både private hjem og i industrien. Flere og flere elektroniske produkter bliver smarte og kan styres via wi-fi, og netop wi-fi er, hvad der belaster frekvensbåndene, som de seneste 20 år har heddet 2,4 og 5 GHz. For at fiber– og datanetværket skal kunne følge med, er det derfor enormt vigtigt, at Europa følger med den udvikling, som man ser i andre dele af verden.
I både Sydamerika, Nordamerika og et stort industriland som Sydkorea har man således åbnet for at benytte den øvre del af 6 GHz-frekvensbåndet til wi-fi. Og alle forudsigelser peger på, at det også er en god ting at kæmpe for i Europa.
En anden retning end Kina og Rusland
Men hvorfor bliver der ikke bare åbnet for 6 GHz-frekvensbåndet til wi-fi, hvis vi har et så stigende behov det? For at forstå svaret på det spørgsmål er vi nødt til at forstå de to retninger, den øvre del af frekvensbåndet kan gå i. For nu er den nedre del af frekvensbåndet åbnet for netop wi-fi, men med de forudsigelser der er for fremtidigt behov for wi-fi, går kampen på også at få åbnet for den del af frekvensbåndet, der hedder 6425-7125 MHz.
Men den kamp er der ikke fuld forståelse for i hele verden. I Rusland og Kina spekuleres der i at bruge den øvre del af frekvensbåndet til mobilt bredbånd, men holdningen er i store dele af EU, at behovet for wi-fi er langt mere tvingende nødvendigt i fremtiden, da produkter, der får brug for at kunne tilgå datanetværket, er konstant stigende.
I Kina er det faktisk ikke længere kun spekulation, da landet har taget en beslutning om at blive verdensledere inden for mobilt bredbånd i løbet af 2030’erne. Her har de altså mere profit for øje end øje på, hvad markedet og forbrugerne har af behov i en fremtidig verden.
Inden for EU er frygten, at hvis der ikke åbnes for den øvre del af 6 GHz-frekvensbåndet til wi-fi, vil vi i fremtiden hyppigere opleve situationer, hvor fiber- og datanetværket ganske enkelt er så belastet, at ikke alle kan være på netværket samtidig.
Hvad der kommer til at ske, må fremtiden vise, men der er ingen tvivl om, at vi skal være glade for, at der er nogle, der kæmper for vores wi-fi.