Fastspeed indgår samarbejde med 3 om mobilt bredbånd

fastspeed-indgaar-samarbejde-med-3-om-mobilt-bredbaand
Thomas I

  Skrevet/opdateret af: Thomas I     2023-11-28     Skrevet i: Nyheder

Den kundesultne internetudbyder Fastspeed , som i de seneste år har markeret sig som en af de største og hurtigst voksende internetudbydere i Danmark, indgår nu et nyt samarbejde med 3 om mobilt bredbånd. Med den nye aftale lejer Fastspeed sig ind på 3s mobilnet, så de nu også kan levere mobilt bredbånd i hele landet.

Fastspeed har på få år etableret sig som en førende internetudbyder i den danske branche og har vundet store markedsandele inden for internet via kabel-tv og fibernet. Selskabet skruer nu op for ambitionsniveauet via et nyt samarbejde med mobilselskabet 3, hvor Fastspeed lejer sig ind på 3s mobilnet i hele landet. Dermed bliver det nu muligt at levere mobilt bredbånd til kunderne til en konkurrencedygtig pris.

Det nye samarbejde skal både ses som en reaktion på de varslede prisstigninger på faste forbindelser fra årsskiftet og en strategi om at kunne levere internet til endnu flere husstande. Det er nemlig ikke alle steder, du pt. kan få internet via fibernet, og med adgang til mobilt bredbånd kan Fastspeed nu dække hele landet.

Abonnementet på mobilt bredbånd via en 5G-forbindelse kommer til at koste 239 kr. om måneden, hvis du selv har en mobilrouter, og 289 kr. om måneden, hvis du lejer en mobilrouter hos Fastspeed. Hvis der ikke er 5G-dækning i et område, kan du også købe mobilt bredbånd via 4G til en pris på 249 kr. pr. måned.

Mobilt bredbånd skal konkurrere med faste forbindelser

Traditionelt set har de faste internetforbindelser via kabel-tv og fibernet været langt overlegne i forhold til mobilt bredbånd. Efterhånden som mobilnettet er blevet forbedret på tværs af landet, er mobilt bredbånd i dag dog særdeles konkurrencedygtigt og kan de fleste steder levere forbindelser med samme hastighed som en fiberforbindelse.

TDC Net har varslet markante prisstigninger fra årsskiftet på kabel-tv-forbindelser i områder, hvor der også er mulighed for at få fibernet. Det betyder, at internetregningen stiger med omkring 10-15 % for kunder, der i dag har faste forbindelser. Det sender internetregningen op over 300 kr. om måneden for langt de fleste internetkunder. Ved at satse på mobilt bredbånd kan Fastspeed levere internet via mobile forbindelser til en pris, der er konkurrencedygtig og endda vil blive lavere end langt de fleste internetforbindelser via kabel-tv eller fibernet.

Det er ikke kun stærke hastigheder og konkurrencedygtige priser, som skal få flere til at vælge mobilt bredbånd. Fastspeed fremhæver nemlig også, at mobilt bredbånd er en mere fleksibel løsning, som giver kunderne mulighed for at tage mobilrouteren med på farten, f.eks. i sommerhuset eller på campingpladsen.

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *



Bredbånd nyheder

Norlys får grønt lyst til køb af 135.000 fiberadresser fra EWII

Glenten i Odense tilbyder nu adgang til 2000 Mbit internet

3 vil levere 5G mobilt bredbånd til boligforeninger

5.500 Bolignet-kunder overtages af FastSpeed

Fordele og ulemper ved fibernet

Læs også

De billigste fibernet priser

Leder du efter billigt fibernet? Så er det her du skal kigge! Vi giver dig et komplet overblik over de billigste priser på fibernet, samt hvor de forskellige udbydere i Danmark dækker i landet. Læs mere...


Bredbånd | Bedst i test 2025

Der findes mange tests der peger på, hvem der er den bedste bredbåndsudbyder lige nu. I denne artikel ser vi på data fra både 2015 og 2016 for at finde den bedste ubyder i test. Læs mere...


Bredbånd med høj upload-hastighed

Har du brug for bredbånd med en høj upload? Så se vores store prissammenligning, hvor vi har fundet de udbydere i danmark med de bedste uploadhastigheder. Læs mere...


Bredbånd til streaming af tv, serier og film

Er du typen der bare skal have det hurtigste internet på markedet? Så har vi her samlet en liste over de hurtigste bredbåndsløsninger på det Danske marked lige nu! Læs mere...


Databeregner til mobilt bredbånd

Med vores databeregner, kan du hurtigt og nemt regne ud, hvor meget du kan streame og surfe med det antal gigabyte(GB), du har i din datapakke. Databregneren egner sig specielt godt til dig med mobilt bredbånd Læs mere...


Internet uden binding

Leder du efter internet uden binding, så du nemt kan skifte hvis produktet ikke er som du forventer eller fordi du bare vil have en hurtigere hastighed? Så se vores oversigt over bredbåndsudbydere, som ikke har en bindingsperiode Læs mere...

Kategorier

Anmeldelser

Byer

fibernet

Guides in english

Infografikker

Internet

Mobilt bredbånd

Nyheder

Opsigelse

Sammenligning

Streaming

Uncategorized

Viden