Internet med fast IP adresse

Der kan være mange gode grunde til at vælge en internetløsning med fast ip, men hvad koster en fast IP adresse egentlig, hvad kan det bruges til og hvem tilbyder dig en? Det ser vi nærmere på i denne guide.

Udbydere af fast IP adresser

Stor set alle internetudbydere på det danske marked tilbyder, at du kan få en fast IP-adresse, men det er vidt forskelligt hvor meget det koster. Herunder har vi lavet en tabel, som viser hvor du kan få en fast IP-adresse samt hvad den koster om måneden hos de enkelte udbydere

Priser for fast IP-adresse hos de danske internetudbydere:

Udbyder	Pris for fast IP	Internet priser fra
Hiper	19 kr.Pris per md.	249 kr.Pris per md.	Læs mere
YouSee	50 kr.Pris per md.	249 kr.Pris per md.	Læs mere
Altibox	39 kr.Pris per md.	199 kr.Pris per md.	Læs mere
Telenor	30 kr.Pris per md.	409 kr.Pris per md.	Læs mere
Ewii	39 kr.Pris per md.	279 kr.Pris per md.	Læs mere
Norlys	39 kr.Pris per md.	229 kr.Pris per md.	Læs mere

Data opdateret: 19.08.2025

Du kan ovenfor tabellen indtaste din adresse og tjekke om de enkelte udbydere overhoved kan levere internet, der hvor du bor. Kan de ikke det, er der jo ingen grund til at klikke ind og læse mere hos dem.

Hvad er en fast IP adresse?

Lad os først kigge på hvad en IP egentlig er.

IP står for “Internet Protocol”, og de fleste vil opleve deres IP, som det der identificere dig på nettet. Når du f.eks. besøger en hjemmeside, kan dem der ejer hjemmesiden se, at der en besøgende med et bestemt IP adresse, der er inde på deres side lige nu. Der findes faktisk mange forskellige typer IP adresse, men for at holde det simpelt fokusere vi på den, som indentificere dig, når du besøger nettet. Denne kaldes egentlig den offentlige IP, men for nu kalder vi den bare din IP

Din IP adressen er dog ikke en som tilhører dig hele tiden, og din internetudbyder vil automatisk skifte din IP løbende.  På den måde er din IP ikke noget, der som udgangspunkt kan identificere dig som person, da det måske dig der har en given IP den ene uge, mens det den næste er nogle andre der har den.

Nogle virksomheder og privat personer har dog behov for at have en fast IP-adresse, som ikke skifter, og det er det man kan købe hos internetudbyderne, altså en IP-adresse, som ikke skifter og som derved kan identificere dig som ejeren af den IP.

IP´er er noget som koordineres på globalt plan af IANA.org – det er altså dem der bestemmer hvilke IP adresser der er i omløb og hvornår der skal komme nye.

Hvad koster en fast IP adresse?

Vi har egentlig allerede dækket dette, men som du kan se i tabellen øverste på siden, så koster en fast IP adresse fra omkring 20 kroner om måneden til op mod 40 kroner om måneden. Dertil kommer der hos nogle udbydere et oprettelsesgebyr, som typisk koster i omegnen af 99-150 kroner.

Der er lidt forskel på, hvad du får med. Hos nogle får du nemlig to IP´er med i prisen, men du hos andre får andre funktioner og muligheder sammen med din IP. Du kan dog ikke gøre det billigere hos de forskellige udbydere end de priser vi har fået, så det er prisen for en fast IP, hvis du vil købe den hos den udbyder du har i kikkerten.

Det plejer dog at hænge sådan sammen at der hvor du får det billigste internet, også er der, hvor du får den billigste faste IP, da de billige udbyder altid gerne være billigst over hele linjen.

Hvorfor vælge en fast IP adresse?

Der findes mange gode grunde til at vælge en fast IP. Vi har herunder lave en list med de meste almindelige grunde:

• Hvis du f.eks. driver din egen server eller en anden form for internet baseret software, er det vigtigt at disse appikationer og server kan tilgås på en fast IP fra internettet.
• Hvis du har brug for fjern adgang til din computer, så er det vigtigt med en fast IP, så du ved på hvilken adresse du skal forbinde til den. Det kunne f.eks. være at du har noget software som kun kan køre på hjemmecomputeren. Vil du så gerne arbejde med denne software fra din bærbar på farten, kan du forbinde til din hjemmecomputer, fordi den har en fast IP.
• Har du brug for at forbinde til eksterne systemer, hvor din IP skal whitelistes inden du kan komme på, så giver det rigtig god mening at have en fast IP, da du ellers risikerer at skulle have whitelistet en ny IP hver uge, fordi din IP skifter. Er du f.eks. webudvikler giver det rigtig god mening at have en fast IP, da du ofte har kunder du skal logge ind hos.

Kan jeg skifte min faste IP adresse?

Det kan du godt, men det kræver at du skriver til din internetudbyder og bede dem om at skifte den du allerede har fået.

Det kan i nogle tilfælde kræve et gebyr og yderligere indstillinger/reset af din router, men det kan lade sig gøre, det er bare  lidt besværligt.

Kan jeg ændre min IP adresse, når jeg besøger nettet?

Ja, det kan du godt.

De fleste gør det ved at benytte sig af en såkaldt VPN-tjeneste, hvor du via en anden computer går på nettet. På den måde kan du gå på nettet via en computer i USA og dermed have en amerikansk Ip, når du besøger en hjemmeside.

Du kan i videoen herunder se, hvordan en VPN fungerer:

Hvordan får man fast IP adresse?

Selve bestillingen af en fast IP er egentlig ret lige til.

Når du bestiller internet hos din foretrukne udbyder, skal du blot huske at tilvælge fast IP. Er der ikke denne tilvalgsmulighed, når du bestiller, skal du efterfølgende kontakte din udbyder og fortælle dem, at du ønsker en fast IP til den internetpakke, som du netop har bestilt.

Selve opsætningen af den faste IP-adresse sker helt automatisk i din router, og det kan gøres ekstern af din internetudbyder. Typisk følger der også instruktioner med dit internetudstyr, når du modtager det, som fortæller dig, hvordan du skal opsætte din faste IP (hvis du skal gøre noget).

Forskellige typer af IP-adresse

Når du som privat køber internet, så får du faktisk to IP-adresser. Det er dog typiske kun den ene du vil se og arbejde med, når du bruger dit internet.

Private IP-adresser

Den første IP-adresse du får er den private IP. Denne IP er en lokal IP-adresse indenfor dit netværk. Det skal forstås på den måde, at din router er dit internet, og de enheder der vil kobles på internettet får en IP af routeren, som identificere enheden på netværket.

Offentlige IP-adresser

Går man stå et trin længere ud, altså fra routeren og ud på det “rigtige”  internet, så er det nu routeren som får tildelt en IP-adresse af internettet, som så man kan identificere routeren ude på nettet.

Der er således to lag, et privat lag, hvor private IP adresser fordeles af routeren til enheder der gerne vil kobles på den, samt et offentligt lag, hvor selve routeren får tildelt en offentlig IP adresse, som identificere den ude på nettet.

Skal man illustrere det, kan det se sådan her ud:

Dynamiske IP-adresser

En dynamisk IP adresse er egentlig bare et andet navn for en IP adresse, der ikke er fast. Det er en dynamisk IP adresse som man får, når man som standard bestiller internet og ikke beder om en fast IP.

En Dynamisk IP adresse skifter løbende, og du får således tildelt en ny relativt ofte.

Statiske IP-adresser

En statisk IP adresse er det samme som denne artikel handler om, altså en fast IP, en IP som ikke skifter – den er statisk.

Når man taler om dynamiske og statiske IP´er så er det typisk i forbindelse med den offentlige IP adresse, som tidligere beskrevet.

IPv4 og IPv6

IPv4 (Internet Protocol version 4 ) og IPv6 ( Internet Protocol version 6 ) er de to primære versioner af internetprotokollen, der anvendes i dag i Danmark.

IPv4, som har været i brug siden 1980 ‘erne, anvender en 32-bit adresse-struktur. Dette betyder, at der er en teoretisk øvre grænse for antallet af unikke adresser, som systemet kan generere – omkring 4,3 milliarder adresser. Dette lyder måske af meget, men med det stigende antal enheder, der kobler sig til internettet, er disse adresser faktisk ved at løbe tør. Desuden kan IPv4-adresser være lidt komplekse og svære at huske, da de normalt består af fire nummerserier adskilt af punktummer, for eksempel 132.118.1.2.

For at lose dette problem blev IPv6 introduceret. IPv6 anvender en 128-bit adresse-struktur, hvilket betyder, at det kan generere et næsten ubegrænset antal unikke adresser – omkring 340 trillioner trillioner trillioner! I praksis betyder det, at vi ikke vil løbe tør for IP-adresser med det første. IPv6-adresser er typisk længere end IPv4-adresser og kan se mere komplekse ud, da de indeholder både tal og bogstaver. Et eksempel på en IPv6-adresse kunne være 2001:0db8:85a3:0000:0000:8a2e:0370:7334 .

I IPv6 er der desuden indbygget sikkerhed og bedre understøttelse af mobile enheder, hvilket gør det mere egnet til det moderne internet, hvor mange enheder ofte bevæger sig mellem forskellige netværk.

Så for at opsummere, så er IPv4  det “gamle” standard, hvor vi faktisk er ved at løbe tør for, fordi internettet er vokset så meget, mens IPv6 er det nye og forbedrede system, der kan håndtere en næsten ubegrænset mængde adresser – og ja så har den også forbedret funktionalitet.

Hvad består en IP adresse af?

Alt afhængigt af om det er en IPv4 eller IPv6 adresse, så består en IP af tal go bogstaver.

I IPv4 er adressen delt op i 4 sektioner afskilt af .(punktum). I hver sektion kan der være en tal mellem 0 og 255.

Altså:

sektion.sektion.sektion.sektion

f.eks.

132.118.1.2

Tallene i sig selv betyder ikke noget, men ofte vil du opleve at tallene i de første sektioner er ens, og det kun er de sidste to der ændrer sig. Det skyldes at din internet-udbyder er blevet tildelt en pulje af IP adresser, og skifter så mellem disse. I denne pulje kunne alle så starte med 44.123. efterfulgt af nogle vilkårlige numre i de sidste sektioner.

For dig betyder det ikke så meget, medmindre du skal whitelistes til at besøge et hjemmeside eller system og din IP er dynamisk. Her kan du få whitelistet kun den første del af din IP, da du på den måde stadig vil kunne komme på selvom de sidste 2 sektioner i din IP-adresse løbende ændrer sig.

IPv6-adresser: IPv6-adresser er mere komplicerede. De består af otte grupper af fire hexadecimale cifre, adskilt af kolonner. Et eksempel på en IPv6-adresse er 2001:0db8:85a3:0000:0000:8a2e:0370:7334. Her er hver gruppe af fire hexadecimale cifre et unikt “afsnit” af adressen. Hexadecimale cifre er tal og bogstaver fra 0-9 og a-f.

Sådan ser du din IP adresse

Der findes mange værktøjer online, hvor du kan se, hvilken IP du har tildelt lige nu (hvis du ikke har en fast IP). Her på siden har vi også et værktøj, som du kan bruge til at se din IP. Du finder det her: Hvad er min IP?

Du kan også bare gå på Google og skrive “whats my IP”, og så vil Google give dig svaret i søgeresultaterne.

Du kan også finde din IP adresse uden at besøge nettet. Alt du skal gøre er (hvis du bruger Windows) at søge CMD og åbne din kommandoprompt.

I denne skriver du: ipconfig /all

Dette vil give dig alle informationer omkring det netværk din computer er koblet til lige nu. Det kan f.eks. se sådan her ud:

Flere populære artikler

Nyheder