Mest populære udbyder:
#1
billigt bredbånd

Sådan klager du over din bredbåndsudbyder

Sådan klager du over din bredbåndsudbyder

Føler du dig uretfærdigt behandlet af din bredbåndsudbyder eller har du bare ikke fået det produkt og den hastighed, du mener, du har betalt for, så har du mulighed for at indsende en klage, som, hvis du får medhold i din sag, kan resultere i, at du får den godtgørelse du mener du har krav på.

Men inden du overhoved begynder at overveje at indsende en klage er det vigtigt at have helst styr på, hvad du egentlig går ind til, i det sekund du indsender klagen.

Lad os først tage et kig på, hvad du egentlig kan klage over.

Hvad kan der klages over?

Du kan klage over følgende ting hos din bredbåndsudbyder:

  • Hastighed på dit bredbånd. Test f.eks. din hastighed her.
  • Dine regninger, hvis du mener du bliver opkrævet forkert.
  • Dataforbrug, hvis du ikke mener at du har brugt så meget data som bredbåndsudbyderen har registeret.
  • Ændringer i aftalevilkår, som du ikke er blevet oplyst korrekt om.
  • Andre produkter/ydelser, som du ifølge dit abonnement burde have fået, men som du aldrig har modtaget.
  • Levering og betaling for tjenester du aldrig har givet sammentykke til at der skulle leveres.
  • Regninger fra bredbåndsudbydere, som du ikke længere er kunde hos.

Der kan også være andre tilfælde, hvor det er muligt at indsende en klage, men disse er de mest almindelige. Du skal være opmærksom på, at services, produkter og andet udstyr, som anvendes i forbindelse med din bredbåndsforbindelse (Kabler, routere etc. ) ikke kan være genstande for en klage, medmindre det leveres af bredbåndsudbyderen, som en del af det abonnement du har købt.

Når du har på plads, om du overhoved har en sag der er muligt at indesende en klage på, kan du gå videre til selve klageprocessen.

Hvem kan man klage til?

I Danmark kan du klage over bredbåndsudbydere til Teleankenævnet. Inden du gør dette er det dog altid en rigtig god idé. at du først giver din udbyder en mulighed for at afhjælpe problemet. Skriv derfor til dem inden du klager og forklar dit problem, samt at du har i sinde at indsende en klage til Teleankenævnet i tilfælde af, at de ikke vil give dig medhold i dine krav.

Hvis din bredbåndsudbyder ikke vil hjælpe dig og du fortsat mener, at du har en sag, kan du gå til Teleankenævnet.

Teleankenævnet er et ankenævn, der hovedsageligt behandler sager mellem forbrugere og teleudbydere. Sager behandles løbende og forholdsvis hurtigt.

Hvad koster det at klage?

Det koster kun 150 kr. i klagegebyr at klage igennem Teleankenævnet. Du vil tilmed få dette gebyr betalt tilbage i tilfælde af, at du får medhold eller delvist medhold i din sag. Ender du dog i en domstol, vil du selv skulle stille med en advokat, som du også selv skal betale for. I sådan et tilfælde kan du ansøge om at for omkostningerne dækket, men mere om det længere nede i denne guide.

Et eksempel på en afgørelse fra Teleankenævnet kunne lyde således:

Der gives klager, NN, delvist medhold i klagen over Bredbåndsudbyder A/S., således at indklagede skal anerkende, at faktura 38 nedsættes til et beløb svarende til klagers gennemsnitlige forbrug i perioden, hvor der ikke var problemer med hængende opkald.

Det indbetalte klagegebyr på 150 kr. returneres til klager, jf. vedtægternes § 12.

Indklagede, Bredbåndsudbyder A/S, betaler 14.000 kr. i sagsomkostninger til Teleankenævnet, jf. vedtægternes § 25.

Kilde: Sag: J.NR. 12.01-1840-04

Læg mærke til, at der i sagens afgørelse nævnes, at den som har klaget skal have sine 150 kr. tilbage. Desuden er der påløbet 14.000 kr. i sagsomkostninger, og derfor er det også vigtigt for dig at være helt klar over, hvad du går ind til, hvis din sag skal for retten. Mere om det nedenfor.

Hvordan klager man?

Du kan indsende din klage til Teleankenævnet elektronisk via et online klageskema på deres hjemmeside. Igen er det en god idé at give din bredbåndsudbyder en sidste change for at finde en løsning. Skriv evt. til udbyderen at du agter at indsende en klage via Teleankenævnet, men at du gerne ser at i finder en løsning, inden det kommer hertil. Reagerer udbyderen ikke på dette kan gå videre med klagen.

Du skal bruge dit nemid for at udfylde formularen og desuden skal du kunne betale de 150 kr. med dankort/ VISA Dankort som et af de sidste trin i udfyldelsen af skemaet. Betaler du ikke gebyret, vil din sag blive afvist. Du skal huske at angive de korrekte bankoplysninger på blanketten således at gebyret kan tilbageføres i tilfælde af, at du enten får helt eller helvist medhold i din sag.

Hvordan forløber sagen?

Det første der sker, når du har indsendt klagen er, at beløbet på den regning du ikke agter at betale sættes i bero, således at bredbåndsudbyderen ikke længere kan sende dig rykkergebyrer, imens sagen behandles. Det er Teleankenævnet, der informerer udbyderen om klagen, og beder dem om at sætte tingene i bero.

behandlingen af sagen startes nu. Alle relevante dokumenter, aftaler og påstande vil blive gået igennem for at kortlægge, hvem der har medhold i sagen. Når Teleankenævnet´s sekretariat har gennemgået din sag, fremlægges den for selve nævnet, som træffer en afgørelse på baggrund af den information der fremlægges.

Afgørelsen sendes til både dig og din bredbåndsudbyder. Har du fået medhold, skal din udbyder efterkomme afgørelsen inden for 30 dage efter de er blevet gjort bekendt med afgørelsen.

Har du fået medhold betales de 150 kroner tilbage.

Hvad nu, hvis enten du eller din bredbåndsudbyder ikke efterlever afgørelsen

I langt de fleste tilfælde bliver afgørelsen fra Teleankenævnet efterlevet, men det hænder at sagen tages videre og ikke slutter her.

Det kan enten være fordi at:

  • Din bredbåndsudbyder er ikke enig i afgørelsen og ønsker at tage sagen til en domstol
  • Du er ikke enig i afgørelsen
  • Din bredbåndsudbyder efterkommer ikke afgørelsen.

Hvis din bredbåndudbyder ikke har efterkommet afgørelsen og f.eks. tilbagebetalt en række regninger,  så kan du indbringe udbyderen for fogderetten, så jeres mellemværende kan indrives herigennem. Du kan læse mere om, hvad der foregår i fogedsager her.

Din sag kan komme for en domstol, hvis enten du eller bredbåndsudbyderen indbringer hertil eller, hvis bredbåndsudbyderen inden for 30 dage meddeler, at de ikke ønsker at efterleve Nævnets krav.

Skal du for en domstol er det vigtigt at overveje din økonomiske situation. Er det en større sag, skal du sandsynligvis have en advokat til at bistå dig, og omkostninger til denne skal i nogle tilfælde dækkes af dig selv. Hvis du har opnået helt eller delvist medhold i din klage, kan du søge om at få omkostningerne dækket hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Desuden har de fleste en retshjælp forsikring der træder i kræft, i tilfælde, hvor du ikke selv er skyld i at du er blevet indbragt for en domstol. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil i sådanne tilfælde dække de omkostninger, som retshjælpsforsikringen ikke dækker.

Har du selv indbragt sagen for en domstol, fordi du ikke har fået medhold i din klage, kan du ikke få omkostningerne dækket via Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Det er desuden heller ikke sikkert at din retshjælpsforsikring kan dække, så rådfør dig med din forsikring inden du selv tager sagen for en domstol.

I det hele taget er det i situationer, hvor du overvejer at indbringe sagen for retten, til trods for at du ikke fik medhold i din klage, vigtigt at du overvejer mulige omkostninger versus det du mener du har krav på. Du skal desuden også medregne tid og besvær, der kan opstå, hvis sagen trækker ud, inden du indgiver din klage.

Vi håber at du med denne guide er blevet klogere på, hvordan du klager over din bredbåndsudbyder.

Har du kommentarer eller spørgsmål, skal du være velkommen til at skrive i kommentarsporet nedenfor.

  Skrevet af: Redaktionen     10-06-2016     Skrevet i: Internet, Viden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.



Nyt fra bloggen

Sådan gør du dit bredbånd i hjemmet hurtigere uden købe en højere hastighed!

Her får du mest data for pengene | Stor sammenligning af mobilt bredbånd!

Bestil bredbånd her | Spar penge og køb bredbånd via os!

Bredbånd på dagsordenen ved folkemødet 2017

Hvad er IoT? (Internet of Things) | Få en forklaring med denne Infografik

Læs også

Bredbånd | Bedst i test 2017

Der findes mange tests der peger på, hvem der er den bedste bredbåndsudbyder lige nu. I denne artikel ser vi på data fra både 2015 og 2016 for at finde den bedste ubyder i test. Læs mere...


Bredbånd med høj upload-hastighed

Har du brug for bredbånd med en høj upload? Så se vores store prissammenligning, hvor vi har fundet de udbydere i danmark med de bedste uploadhastigheder. Læs mere...


Billigt internet til hjemmet | Her er dine muligheder!

Billigt internet til hjemmet findes der masser af på det danske marked, men det kan være svært at få et overblik over ens muligheder. Her giver vi dig det fulde overblik, så læs med og bliv klogere! Læs mere...


Bredbånd til streaming af tv, serier og film

Er du typen der bare skal have det hurtigste internet på markedet? Så har vi her samlet en liste over de hurtigste bredbåndsløsninger på det Danske marked lige nu! Læs mere...


Billigste Bredbånd i 2017

Har du brug for det billigste bredbånd der findes på marked, og går du ikke så meget op i at have en høj downloadhastighed, så tag et kig på denne artikel som giver dig de 10 billigste bredbånds-løsninger på det Danske marked lige nu. Læs mere...


Priser på Bredbånd

I denne artikel kigger vi nærmere på priserne på bredbånd inden for hver hastighedsgruppe. Vi kigger på tendenserne i priserne og giver en række anbefalinger til, hvilken løsning du skal vælge. Læs mere...


Databeregner til mobilt bredbånd

Med vores databeregner, kan du hurtigt og nemt regne ud, hvor meget du kan streame og surfe med det antal gigabyte(GB), du har i din datapakke. Databregneren egner sig specielt godt til dig med mobilt bredbånd Læs mere...

Kategorier

Infografikker

Internet

Mobilt bredbånd

Nyheder

Sammenligning

Streaming

Viden