Sammenlign bredbånd og spar penge
på dit bredbånd
Stort set alle danskere har brug for en bredbåndsforbindelse. Det er efterhånden blevet essentielt i alle situationer i dag. Der kan være mange fordele i at sammenligne bredbånd på pris, hastighed, kvalitet osv., inden du investerer i nyt bredbånd til hjemmet. Først og fremmest kan du spare en hel del penge ved at sammenligne bredbånd og derved også finde lige netop det bredbånd, der passer bedst til dit behov i forhold til prisen.
Se hvor meget du kan spare
Hvis du allerede har en bredbånds-forbindelse, men leder efter en løsning, som er mindst lige så hurtig, som den du har nu, men samtidig er billigere, så kan du med fordel bruge vores “spare tjek” herunder.
Her kan du nemlig vælge den hastighed du har nu samt hvor meget du betaler for dette. Herefter tjekker vi vores database for at se, om der på nuværende tidspunkt findes udbydere, der kan gøre det billigere og lige så godt som din nuværende løsning.
Få kun vist de udbydere, som kan levere på din adresse. Test din adresse herunder.
Test-adresse:
Hvad skal man være opmærksom på når man sammenligner bredbånd?
Der er mange ting, du skal have i baghovedet, når du sammenligner og vælger bredbånd.
Hastigheden har ofte mest at sige, i forhold til hvor dyrt et bredbånd er. Hastigheden angiver, hvor hurtigt du kan sende og ikke mindst modtage informationer fra internettet. Det kunne være, hvor hurtigt din computer åbner en hjemmeside, eller hvordan din streaming af f.eks. Netflix er på fjernsynet. Det er derfor en meget vigtig del af dit bredbånd, og de fleste vil gerne have en hurtig og stabil hastighed. Der er dog forskel på, hvad dine behov er, og hvor mange I er til at bruge internettet derhjemme. Det kan du læse mere om nederst i artiklen.
Når det gælder sammenligning af hastigheder, skal du også være opmærksom på, at der ofte er forskel på den reklamerede hastighed og den reelle hastighed. Hvis der er angivet en minimumshastighed ved et abonnement, er det den hastighed, du vil være helt sikker på at modtage – men omvendt risikerer du også, at hastigheden er så lav hele tiden. I nogle tilfælde er det også en “op til” hastighed der reklameres med, hvilket kun i nogle tilfælde er den hastighed, som du rent faktisk vil få, da det er den maksimalt mulige hastighed.
Derudover er det vigtigt at kigge på, om der er inkluderet udstyr, og hvor meget der er. Det kan være udstyr som for eksempel en trådløs router. Du kan eksempelvis i sjældne tilfælde komme ud for, at der ikke følger en trådløs router med dit bredbånd. Derfor skal du altid være opmærksom på, om det er en trådløs router, der følger med, hvis du har brug for at kunne tilslutte dig internettet via et trådløst netkort. Du skal også være opmærksom på, at de kabler, der følger med bredbåndet, ofte er meget korte. Hvis du gerne vil have din computer til at stå et stykke fra routeren og være tilkoblet med kabel, må du selv ud og investere i et længere netværkskabel. Ofte følger der også kun ét netværkskabel med, så hvis du skal have flere computere på nettet via kabel, skal du selv investere i ekstra kabler.
Du skal også huske at undersøge og sammenligne, hvordan opsigelsen er på de forskellige bredbånd. Hvis det nu ikke fungerer for dig alligevel, er det så noget, der kan siges op igen forholdsvist hurtigt, efter du har fået det? Eller er du bundet til et helt eller halvt års forbrug? De fleste udbydere kommer med en bindingsperiode, men enkelte tilbyder bredbånd uden bindingsperiode. Men så er det som regel, fordi de kræver, du også har andre ydelser fra dem, som eksempelvis tv.
Hvilke typer af bredbånd findes der?
Som allerede sagt findes der utallige forskellige typer bredbånd. Det er ikke kun udbyderne, der er forskellige. Du skal også være opmærksom på den eksakte type. Her skal du igen vurdere, hvad der passer bedst til lige netop dit behov. Der findes blandt andet både COAX, DSL, Fibernet og Mobilt bredbånd. COAX er internet leveret via kabel-tv, hvor DSL er internet gennem telefonstikket.
Fibernet er betegnelsen for den moderne teknologi, der leverer data via optisk fiber, også kaldet et lyslederkabel. Det betyder, at du kan få lynhurtige og stabile internethastigheder, der ikke kan matches af andre teknologier. Sidst, men ikke mindst, har vi mobilt bredbånd, som fungerer anderledes end en almindelig bredbåndsforbindelse. Ved mobilt bredbånd fungerer det sådan, at man tilslutter dit internet via et USB-stik, som man sætter i sin computer. Her kan du altså kun få net gennem USB-stikket og ikke på andre måder. Derfor skal du overveje, hvilken form for bredbånd der passer bedst til dine behov.
Du kan læse mere om de forskellige bredbåndsteknologier her.
Hvor ser jeg hvilke udbydere der kan levere bredbånd på min adresse?
Der er meget stor forskel på, hvilket produkt de enkelte internetudbydere kan levere til din adresse – alt afhængig hvor du bor geografisk. Derfor er det også vigtigt at tjekke, hvilke udbydere der kan levere bredbånd til din adresse. Der findes flere forskellige hjemmesider, hvor du kan tjekke udbyderne. Her kan du ofte indtaste din adresse og se, hvor de enkelte udbydere kan levere bredbånd til.
Vi har også udviklet vores egen test, som du kan prøve her. Vi tjekker alle udbydere på samme tid, og på den måde slipper du for at teste din adresse hos samtlige udbydere på markedet, for at se de forskellige kan levere på din adresse.
Hvad har jeg egentlig brug for?
Du kan bruge vores test herunder, til at finde ud af, hvad du egentlig har brug for.
Husstanden
Hvor mange personer er der i husstanden?
Antallet af personer der anvender internettet i husstanden, er meget vigtig for bestemmelsen af den nødvendige hastighed. Det siger sig selv, at jo flere personer der bruger internettet på samme tid, jo flere mbit båndbredde skal der være at tage af.
Streaming
Hvor mange timer om ugen streames der TV og film i husstanden?
Streaming optager en del båndbredde, specielt hvis man streamer i HD eller UHD kvalitet. Er der flere, der vil streame på samme tid og i længere tid ad gangen, så er det vigtigt at have en hurtig og stabil bredbåndsforbindelse.
Download
Anvendes nettet til at hente store filer?
Hvis nettet i husstanden bruges til at hente store filer (filer over 1000mb) fra eksempelvis torrent-tjenester, så vil der typisk være brug for en højere hastighed. Store filer kræver meget båndbredde, og har man et langsomt bredbånd, så kan det nemt tage tid at hente en fil på blot 500-1000mb. Er man flere i husstanden, vil man med en lav hastighed også kunne mærke, når der hentes store filer, da én enhed der donwloader, ofte kan tage det meste af båndbredden fra de andre.
Gaming
Spiller personer i husstanden spil online?
Online gaming kræver faktisk i sig selv ikke en ret høj hastighed, men ønsker du en spiloplevelse uden det såkaldte "lag", skal du have en stabil forbindelse med en lav ping. Dette fås typisk ved køb af fiberbredbånd, og her er hastighederne ofte i den høje ende. Hvis du ønsker at hoste spil, er det desuden en god idé at vælge en bredbåndsforbindelse med en høj uploadhstighed.
Det kan være svært at finde ud af, hvad man egentlig har brug for. Der er dog flere metoder til at finde ud af, hvad du har brug for. Herunder er det især vigtigt at finde ud af, hvilken hastighed du gerne vil have, og hvad dit behov er i forhold til upload/download hastighed. Ligesom det blev nævnt tidligere, er det hastigheden, der bestemmer prisen på bredbånd. Og der er stor forskel på, hvad du bruger bredbåndet til – og dermed også hastigheden. Hvis du for eksempel kun bruger internettet til almindelige besøg på hjemmesider, behøver du ikke lægge den store vægt på hastigheden. Selv med de langsomste forbindelser vil du ikke opleve særlig meget ventetid på ret mange hjemmesider. Hvis du til gengæld streamer meget tv eller gamer med meget krævende spil, har hastigheden mere at sige.
Når det gælder hastighed, skal du også tage hensyn til, hvor mange personer i bor sammen under det samme internet. Hvis man er flere computere på nettet samtidig, skal hastigheden også være højere. Det betyder dog ikke så meget ved almindelig internetsurfing, men det kommer til at betyde noget, når bare én enkelt computer downloader en fil eller ser en video i god opløsning. Den kan så tage alt hastigheden, så de øvrige computere får problemer. Man siger ofte, at det er en god idé at have mellem fire og otte Mbit pr. computer, hvis der skal være mulighed for at streame, uden at det ødelægger hastigheden. Ofte vil 15-20 Mbit være et godt valg for familier. Hvis du i stedet bor alene, vil 8-15 Mbit som regel være mere end rigeligt, og i flere tilfældet vil 2-4 Mbit også være godt nok.
Flere populære artikler
Nyheder
Internet med gratis oprettelse
Det er altid dejligt med gratis oprettelse, når man køber internet. Se her, hvor du får gratis oprettelse lige nu.... Læs nyhed
2024-03-25TDC Net slutter 2023 med et trecifret millionunderskud
TDC Net fik i 2023 et underskud på 303 mio. kr. hvilket primært skyldes omkostninger til nyt fibernet og faldende indtægter på traditionelle produkter... Læs nyhed
2024-03-15Nu køber Norlys Telia officielt
Aftalen hvor Norlys køber Telia for 6,25 milliarder kroner er nu officielt blevet godkendt af konkurrencerådet.... Læs nyhed
2024-03-15Kobbernettet udfases frem mod 2030
Frem mod 2030 vil fastnetbredbånd via kobberstik blive udfaset. TDC NET vurderer, at omkring 45.000 adresser kan blive berørt.... Læs nyhed
2024-03-01Kviknet bliver til Ewii
Det er ikke længe siden, at det blev meldt ud, at Ewii opkøbte fynske Kviknet, som et led i en plan om at dække mere end blot trekantsområdet med internet. Nu er tiden så kommet til at lukke Kviknet som brand, og derfor har langt de fleste Kviknetkunder modtaget nedenstående mail fra Kviknet & Ewii: […]
... Læs nyhed 2024-02-13Internet til hjemmet fra CBB | Anmeldelse
Læs mere om internet til hjemmet fra CBB i denne anmeldelse. Bliv klog på priser, dækning og ikke mindst hastighed på deres netværk... Læs nyhed
2024-01-30